Birkegårdens Sæberi

Sæberiet er opstået efter et ønske om, at lave gode og ærlige produkter til familien ud fra lokale råvarer. Christina har i flere år før sæberiets begyndelse lavet sæber og cremer til familiens behov, specielt efter to blev til tre blev det endnu mere vigtigt, at vide hvad der var i de produkter der kom på huden af den lille nye baby.

Huden er vores største organ, hvilket betyder at det er vigtigt vi tager stilling til indholdet af de kosmetiske produkter vi påfører os. Med en basis af spiselige råvarer, har de fundet tryghed i at anvende alle deres produkter til hele familien, lige fra de store til de så og fra de unge til de gamle.

2017 Blev året hvor sæberiet blev til, sæberne blev noteret de rigtige steder og slaget kunne gå i gang. I sæberiet lader de sig inspirerer af naturen, når de skaber nye produkter. De er afhængige af naturens forskellige sæsoner, for at kunne skaffe de forskellige lokale råvarer.

Den korte vej fra råvare til produktionslokalerne giver et minimalt behov for emballage, da alle de urter de selv høster bliver fragtet i kurve og genanvendelige spande, det samme sker under opbevaringen.